Velkommen til serien: Set Nedefra
Af Jørgen Olsen
Jeg byder dig ’indenfor’ og håber du vil finde opmærksomhed på mine indlagte artikler. — og gerne med kommentarer.
. Set Nedefra — er at se tingene, — ‘derfra’ hvor jeg selv er.
At tænke, tale og at gøre sine ’betragtninger’, skal ikke være forbeholdt en lille gruppe mennesker. — Hvis ‘demokrati’ og ‘ytring’ skal være andet og mere end ‘floskler’, så må vi engagere os. — Vil vi mere, så handler det også om dig og mig, der skal vise at vi vil det. Jeg har her nogle emner, jeg har fundet anledning til at bearbejde på ‘min måde’. — Således mit bidrag.
——————————————————-
Jeg er født i 1939 i en lille by på det nordlige Djursland. Jeg dimitterede som ingeniør i 1964. — Efterfølgende med supplerende uddannelser i økonomi, jura, pædagogik, psykologi og teologi. Desuden som Ejendomsmægler og Valuar. — Nu pensioneret efter et aktivt liv i erhvervsliv og undervisning.
Een dimension er ‘uddannelse og levebrød‘. — En anden som ‘person og menneske’. — Det vil der måske tegne sig et billede af, ud fra det indhold der er nu og som kan blive tilføjet efterfølgende. — Valget af forside med ‘billede af en solnedgang’, er ikke en tilfældighed. — Morgen og aftenstemning har for mig altid haft en særlig betydning. — I min alder er man desuden statistisk i ‘livets aftensol’. Når solen går ned dæmpes ‘vindene’, og der falder ‘ro over landskabet’, såvel ‘reelt’ som ‘symbolsk’.. — Det kalder på tid til ‘eftertanke’, for inden længe er det ‘nat’. Og hvad venter der så ? — Med den betragtning siger jeg med et citat fra et lille digt : — ‘Brug nu’et medens tid er‘. — Det er hvad jeg ønsker at vise med denne hjemmeside. — Velkommen !
——————————————————-
Der er indlagt 3 grupperinger med underemner :
1. Om kortfattede biografier af kendte danske digtere
2. Om Menneskelivet
3. Om Religion
NB ! Jeg opfordre til medvirken i udvikling af de enkelte emner.
————————————————————
Fra serien : Set Nedefra : Om kortfattede biografier :
Om ”N. F. S. Grundtvig’‘. En særdeles omfattende person. Så omfattende, at det kan forekomme som et vovestykke at forsøge en kortfattet biografi. Men jeg har gjort det, for jeg mener Grundtvig skal kendes i en samlet helhed — ‘kortfattet’. Først da kan de mange uddybende enkeltheder der skrives og holdes foredrag omkring, få sin rette plads. Tryk her : N. F. S. Grundtvig
Om ‘Adam Oehlenschlæger’. Han var en central person i 1800-tallets litteratur, og et samlingspunkt for datidens litterære personer. Han blev kaldt Danmarks ‘digterkonge’. Det var Adam Oehlenschlæger der introducerede Romantikken i Danmark, og een af hans romantiske digte ‘Der er et yndigt land’, er i dag vor nationalsang. Tryk her : Adam Oehlenschlaeger
Om ‘St. St. Blicher”. Denne fremragende ‘jyske digter’, der i sin samtid ikke fik den værdighed han burde. Han blev reelt glemt i mange år efter hans død. Han var mere end nogen anden den ‘jyske digter’. Han skrev om datidens bondeliv., og hosekræmmere og husflidsarbejde i de små bondehjem. Tryk her : St. St. Blicher
Om ‘B. S. Ingemann”. Den stille og ydmyge natur, modsætningen til mange af datidens andre digtere. Ligesom Grundtvig var Ingemann meget optaget af oldtidens og middelalderens historie. Jeg har dog i særlig grad samlet mig om ham som digter at sange og salmer. Tryk her : B. S. Ingemann
Om ”H. C. Andersen”. En digter der er blevet kendt ud over den ganske verden. Født og opvokset i de dårligste sociale forhold i Odense, men ‘ville noget andet’, ville være ‘berømt’, — og blev det. Et livsforløb, der er ‘et eventyr’ i sig selv, og med en digterevne som få. Tryk her : H. C. Andersen
Om ”Johs. Ewald”. Han blev en fornyer i dansk digtning og dramatik. Blev kun 38 år. Han levede et ‘let’ liv med megen alkohol og ‘skørlevned’. Men indimellem ‘reddet’ af venlige mennesker. Han skabte spiren til den efterfølgende ‘romantik’, som bindeled mellem oplysningstidens ‘forstandsopfattelser’ og det ‘følelsesnære’ i romantikken. Tryk her : Johs. Ewald
Om ”Søren Kierkegaard”. — Forenklet, som jeg udtrykker det, i forhold til den omfattende og komplekse ‘Søren’, omkring hvem eksperterne forekommer mig at ‘dyrke’ det komplekse. Skal vi bruge ‘Søren’, skal vi have ham ‘ned til os andre’. — Det gør jeg et forsøg på. Tryk her : Soren Kierkegaard — Forenklet
Om ”Ambrosius Stub”. — En forenklet biografi om en god digter med et fortvivlet liv. En bog om ham stod på bogreolen i mit barndomshjem, og min opmærksomhed på ham blev vakt i mine unge dage. — Et utroligt liv i armod og usselhed, men med en ‘dygtig pen’. Tryk her : Ambrosius Stub
———————————————————
Fra serien Set Nedefra : Om Menneskelivet :
Om ‘’At være menneske’’ — Bygget over en mulig sammenhæng mellem generationernes opfattelse. ‘At være menneske’ er uforandret af ‘tiden’, men ‘tiden’ forandre sig omkring os. Her tænkt som udtryk for min personlige ‘lommefilosofi’ om det at ‘leve’ og ‘at være menneske’. Det er tænkt som et udgangspunkt for andre, til også at skrive om samme emne. Tryk her : Om menneskelivet
Om ”Selvværd og Selvtillid”. Gennem mit liv har jeg manglet forståelse om disse to begreber og deres sammenhæng. Ikke mindst ‘forskelligheden’ og deres betydning i ‘menneskelivet’. Her således min betragtning i dag. Tryk her : Selværd og Selvtillid
Om ”At spise efter blodtype”. — Gennem flere år har emnet haft min opmærksomhed, og ud fra den litteratur jeg har samlet, har jeg skrevet mit indlæg som et udvalgt sammendrag heraf. Jeg har erkendt, at emnet bør tages alvorligt, og at det bør tillægges langt større betydning for vort liv, helbred og sundhed. — Allerede fra oldtiden har vi et udsagn fra en græsk læge der har sagt ‘Lad din medicin være din føde og din føde din medicin’. — Tryk her : At spise efter blodtype
Om ”Mental udvikling — og at ha’ det godt”. — En ‘betragtning’ om at kunne hjælpe sig selv i livet. I et liv der mere og mere præges af hastig udvikling og forandring. Vi må ikke standse udviklingen, men vi skal selv kunne ‘standse op’ midt i dagligdagen, og sørge for ‘os selv’. Tryk her : Mental udvikling — og at ha’ det godt
Om ”Det sensitive menneske”. Om at have en særlig sanselighed og følsomhed som medfødt karakter. Som pensionist har jeg haft tid og mulighed for at bearbejde min egen sensitivitet og det liv det har bragt med sig. Det vil jeg gerne dele med andre. Jeg taler mere om ‘selvhjælp’ og ‘medhjælp’ end om ‘behandlere’. Jeg taler om at bryde grænser og om at stå sammen. Tryk her : Det sensitive menneske
Om ”Jysk Humanisme”. — Vi mangler en ny måde at finde sammen på. Engang var kirken et fælles samlingssted, især i mit eget Jylland. Kirken smuldre og har ikke formået at udvikle sig i takt med ‘forlkets’ øgede almene viden. Afstanden er i dag så stor, at jeg indser vi skal samles om noget andet, samles om det ‘at være menneske’. Tryk her : Jysk Humanisme
Om ”Humanistisk Begravelse”. — Flere og flere tager afstand til ‘det kirkelige’. Nye dimentioner trænger sig på. Derfor ønsker jeg med dette at åbne en dialog og delagtghed i at udvikle ‘modeller’ til en Humanistisk begravelses/bisættelses højtidelighed. Hermed mit oplæg. Tryk her : Humanistisk Begravelse I ovennævnte oplæg, er handlingen opdelt i to dele. Den første om den afdødes liv etc.. Anden del om det almene menneskeliv og vort fælleskab. Her med forslag. Tryk her : Begravelsestaler 1-5 Som supplement er anført eksempler på sange til højtideligheden. Her med forslag. Tryk her : Begravelsessange
Om ”Når Livet slutter”. — Det er en udfordring og et oplæg til videre debat om et emne vi alle har vanskeligt ved at tale om. Det handler også om Folkekirkens monopol på gravpladser. Om traditoner jeg vil gøre op med, og sætte andet i stedet m.m. Tryk her : Når livet slutter
Om ‘‘Landsbyer og Landsbykirkernes fremtid‘’. Jeg omtaler det som mit ‘smertens barn‘. Det er fortvivlende at opleve forfaldet i de mange landsbyer. Vi mister en del af vor grundlæggende kultur og livsform. Mit oprindelige udgangspunkt har været at følge min egen hjemegns forfald. — Det er et emne der skal have større opmærksomhed. — Også en del af ‘at være menneske’. Tryk her : Landsbyernes fremtid
Om ‘’Samfundsforhold og ny grundlov’’. Her med indlæg fra en lille bog jeg skrev i 1997, da jeg dengang forventede en begyndende debat om en ny revideret grundlov, — men altså en debat der stadig ikke er begyndt. — Der er her alene tale om uddrag fra bogen. Tryk her : Samfundsforhold og ny grundlov
Om ‘Noget — fra det private arkiv”. Det skal blot tages med, for igen her at udfordre andre til at skrive om de ‘nære ting’ i eget liv – som menneske. Tryk her : Noget — fra det private arkiv
————————————————
Fra serien Set Nedefra : Om Religion :
Om ”Folkekirkens Liv”. Jeg kunne også have sagt ‘Folkekirke nu — men hvor længe ?’. — En kirke uden udvikling, en kirke uden samhørighed med tidens befolkning. Jeg er opvokset i et kirkeligt orienteret hjem, og har selv været medlem af Folkekirken til for få år siden. Men for mig er denne statslige kirkeorden ‘død’. Tryk her : Folkekirkens Liv
Om ”Teologiske Fortolkninger”. — Det er skrevet efter flere års teologiske studier. Jeg er rystet over den manglende bevægelighed i takt med den øgede viden der er skabt, ikke mindst gennem de sidste 50 til 100 år. Trods det fastholder kirken sin Lutherske fortolkning, trods det den er omkring 500 år gammel. Jeg påstår, at enhver teologisk uddannet præst, må kaste sin faglighed bort, for at kunne gøre og sige som han/hun er pålagt det, bl.a. i kraft af ‘Præsteløftets indhold’. (se ‘Folkekirkens liv’). Tryk her : Teologiske Fortolkninger —- Som supplerende indlæg ‘Marie Evangeliet’ Tryk her : Maria Evangeliet samt ‘Thomas Evangeliet’ Tryk her : Thomas Evangeliet
Om ”Supplement 2017 om Kirke og Teologi”. — Det er et supplement til de ovenfor angivne artikler om Folkekirkens Liv og Teologiske Fortolkninger. Her med udgangspunkt i Luther-året. Desuden supplement og udbygning af tidligere omtalte emner. Tryk her: Supplement 2017
Om ”Supplement 2018 om Kirke og Teologi”. — Det er en yderligere opsamling af betragtninger om Folkekirkens Liv og Teologiske Fortolkninger, samt til Supplement 2017. Der er gentagelser og udbygninger heraf. Desuden en status over mine 40 års kritiske betragtninger, uden at se en åbning til dialog om tingenes tilstand i Folkekirken. Bl.a. set i relation til den tid vi lever i, og ‘i vort menneskeliv’. Tryk her: Supplement 2018 Tillæg: Her yderligere om guden Jahve, som er biblens Gud. Tryk her: Om Biblens Gud Jahve
—————————————————————-
Håber du har fået lyst til at gå ‘indenfor’.
—————————————————————
Bemærk ! Alle artikler er skrevet i PDF-format. For at åbne disse, kræver det at have programmet Adobe Reader.
Skanderborg 2015 (2019)
Jørgen Olsen